Tip: Et godt – og billigt – hotel i København

26 februar 2018 Camilla Skøtt
Tip: Et godt - og billigt - hotel i København

For os jyder kan det være svært at finde ud af, hvor det er godt at bo på en tur til København. På grund af mit arbejde har jeg efterhånden været der nogle gange, og indimellem kræver det en overnatning – og det er her, denne artikel kommer ind i billedet. Jeg har nemlig fundet et hotel, som jeg gerne vil anbefale andre jyder (og ja, såmænd også alle andre der har brug for et hotel i København) at bruge.

Og hvad er det så for et hotel, tænker du nok. Det er Zleep Hotel i København, jeg taler om. Det er billigt og centralt. I første omgang ville jeg ha’ skrevet, at jeg ikke aner, om det er Østerbro eller Vesterbro – bare at det er nemt. Men det kunne jeg alligevel ikke få mig selv til, så jeg har slået det op! Og hotellet ligger på Vesterbro. Tæt på både Hovedbanegården og Kødbyen: Det er altså let at komme til, og du finder masser af god mad i området.

God kvalitet for pengene

Der er jo masser af hoteller i København, så hvorfor er det lige dette her, jeg anbefaler? Først og fremmest er det den tætte placering på Hovedbanegården, der gør det let at komme dertil. Dernæst er den den tætte placering på Kødbyen, som gør det muligt at få tonsvis af lækker mad, uden at skulle gå så langt. Og sidst men ikke mindst er det fordi, jeg synes, at man får rigtig meget for ganske få penge.

Der er altid smil at hente i receptionen. Der er et hyggeligt loungeområde, hvor man kan få en kop kaffe eller slutte dagen af med et glas vin. Det er nemt og hurtigt at tjekke ind. Når man sover lidt højt, så er støjen fra Hovedstadens pulserende liv minimal. Senge, dyner og puder er lækre – hvilket i hvert fald giver mig en god nats søvn. Man kan få et singleværelse uden at forfærdes over prisen. Morgenmaden er god.

Et dobbeltværelse koster omkring 700 kr. per nat, og det, synes jeg, er billigt. Særligt når man tænker på den kvalitet, der følger med.

Er du turist?

Hvis du kommer til København som turist og ikke i arbejdsøjemed som mig, så er der et par gode seværdigheder i nærheden af hotellet. Først og fremmest er Tivoli værd at nævne, for hvem kan ikke bruge en tur i rutsjebanerne efterfulgt af en god, stor is? Glyptoketet er heller ikke så langt derfra, og her kan du se en god samling af flot kunst og ikke mindst nyde den smukke, palmefyldte vinterhave – dét er et besøg værd. Sidst men ikke mindst kan du tage en tur forbi Tycho Brahe Planetariet, der er et imponerende univers af stjernehimler, galakser og planeter.

Og så er der selvfølgelig shopping. På indre Vestebro finder du et hav af lækre forretninger. Store og små. Specielle og mainstream. Nyt og gammelt. Stemningen er glad og løssluppen, og det er et finurligt miljø at bevæge sig rundt i, hvis du kommer fra provinsen, som jeg. 

Flere Nyheder